Forkert filformat? Det er intet problem med zamzar…

Vi har vel allesammen prøvet at sidde med en fil i et forkert format – ikke mindst introduktionen af et nyt format i forbindelse med Microsofts opdatering af deres store kontorpakke til version 2007.

Med udbredelsen af mobiltelefoner er vi igen rendt på en ren formatkrig i forhold til lyd- og videofiler.

Svaret har indtil videre været at opdatere programmerne og hente forskellige codecs, formatpakker med videre, så filerne kunne konverteres, men denne opgave kan man også løse online. Det handler bare om at benytte Zamzar. Her uploader man filen, angiver en mailadresse og vælger hvilket format man ønsker filen konverteret til – så kommer der en mail med et link når den er klar.

Zamzar tilbyder både at konvertere filerne og at opbevare dem. Det sidste kræver at man opretter en konto, mens konvertering bare kan laves (dog er den færdigkonverterede fil kun tilgængelig i 1 døgn fra den er færdig). Zamzar kan konvertere mellem en lang række tekst, billed, lyd og videoformater, og jeg har blandt andet brugt det til at konvertere PDF-dokumenter til Open Office og Microsoft Word.

En ekstra finesse ved programmet er muligheden for at konvertere videoer direkte fra internettet – for eksempel youtube. Det er bare at skrive URL’en ind, taste din e-mail og vælge hvilket format du skal bruge videoen til. Det løser også problemet med at man skal være online for at vise en video i Power Point.

Upload, klik og modtag en mail når filen er klar...

Upload, klik og modtag en mail når filen er klar...

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *