Ruteplanner til bl.a. Idræt og motionsdagen

De livs- og sundhedsglade motionister på bladet I FORM, har bakset en såkaldt Ruteplanner sammen på baggrund af Google Maps. Men udover bare at kunne zoome ind og ud på et kort, har du i denne Ruteplanner også muligheden for at tegne en rute ind på kortet og få programmet til at udregne, hvor lang ruten er.

Det kunne fx bruges i Idræt, hvor man både fandt egnede løbe-ruter eller når man skulle arrangere vandreture på feriekolonien på Bornholm (eller hvor man nu er så heldig at skulle hen). Det kunne fx også bruges som redskab for planlæningsudvalget, der har med motionsdagen fredagen inden efterårsferien at gøre.

Husk i øvrigt, at det altid er en god idé at have Excel i tankerne, når man bevæger sig. Der kan komme så dejlig mange tal/data ud af en løbetur som egner sig glimrende til at blive analyseret og sat op i flotte grafer i Excel (eller et andet regnearksprogram). Tænk bare på forbrænding (kcal), længde på løbeturen for de forskellige elever, skridtlængde for den enkelte elev, hastighed og meget meget mere. Programmet kan i øvrigt selv regne ud hvor mange kcal du forbrænder ved at løbe den angivne rute (baseret på din kropsvægt).

På kortet her, skal vi løbe en tur på Kastellet i København og som det ses, er den tur på1,77 km og der en gevinst på 133 forbrændte kcal, hvis du vejer 75 kg og bruger benene som fremgangsmetode (det er også muligt at vælge cykel). Skulle du have lyst til at løbe et marathon på Kastellet, skal du altså fise rundt knap 24 gange (eller 23,838983050847457627118644067797 for at være mere præcis).

God tur!

RutePlanner fra I FORM

Husk i øvrigt kampagnen Aktiv rundt i Danmark, som du kan læse mere om her: www.aktivrundti.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *