3D CAD på den nemme måde

I min folkeskoletid var sløjdtimerne præget af kopiering, således forstået at læreren kom med fx en fuglekasse og så skulle vi alle sammen lave en nøjagtig magen til. Det var da en meget fin fuglekasse han kom med, bevares, men det levnede ikke meget plads til vores fantasi, og hele idé- og design-fasen forblev altså lærerens domæne.

Sådan behøver det ikke at være. Hos Google har man udviklet et gratis (naturligvis) stykke software, der kan hjælpe eleverne med design af 3D-modeller – og heriblandt fx en fuglekasse. Modellen kan anskues fra alle vinkler og overfladerne kan gives det helt rigtige udseende vha. en malerspand, der i dette tilfælde kunne hjælpe med at give et træ-udseende. Der er naturligvis også mulighed for at få programmet til at opmåle dimensionerne på modellen og endelig kan man importere et hav af forskellige 3D-modeller fra det såkaldte 3D Warehouse (også AutoCAD-filer kan importeres).

Programmet kan selvfølgelig bruges til masser af andre opgaver, hvor modellering af ens eget hus eller skolen er nærliggende. Modellerne kan i øvrigt eksporteres til Google Earth(!)

PS. De ekstra pinde på siderne af fuglekassen er naturligvis til fuglens venner, når de lige skal udveksle gode spisesteder 😉

sketchup

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *