Meget mere end sociale bogmærker

Sociale bogmærker er ideen om at dele bogmærker til gode sider og findes i et hav af udformninger. De mest populære og kendeste omfatter tjenester som del.icio.us, Stumbleupon og Digg.

diigoI et uddannelsesmæssigt lys er der dog ikke i mit sind tvivl om at den bedste tjeneste hedder Diigo. Med Diigo har man et værktøj hvor man let kan dele bogmærker med sig selv (på tværs af computere) og andre. Udover selve fidusen med at dele bogmærkerne, kan med Diigo også vælge at indsætte kommentarer på de sider man besøger. Læser man således en særlige interessant ting på en side kan man markere den som man ville markere et afsnit i en tekst man læste på papir. Desuden kan man tilføje en kommentar til tekstafsnittet man lige har markeret.

Det bliver således let som lærer at finde gode links og påpege interessante ting på nettet overfor sine elever, ligesom eleverne kan lære at bruge værktøjet i forbindelse med deres opgaveløsning på nettet. Således kan de dele deres kilder og kommentarer til disse med de andre elever og ikke mindst læreren og på denne måde udvikle deres kildekritiske sans.

Faktisk er de hos Diigo så opmærksomme på det uddannelsesmæssige potentiale at man kan oprette klasser med lærer og studerende og således have et lukket rum for udnyttelse af faciliteterne i programmet.

Diigo fungerer bedst med den lille programudvidelse der giver dig din egen Diigo-bar i toppen af browseren – men det er ikke et krav for at bruge programmet.

diigo2

IT Torvet på Diigo

IT Torvet er selvfølgelig også på Diigo med vores egen gruppe. Her kan du se de bogmærker vi finder og selv tilføje dine egne, ligesom du kan diskutere og kommentere både bogmærker og indgå i en mere generel dialog med andre brugere. Det er ikke alle bogmærker på IT Torvets Diigo Gruppe der finder vej til www.it-torvet.dk og måske er der svipsere ind i mellem – for bogmærkerne kan oprettes første gang vi støder på en spændende side eller et program og det er derfor ikke sikkert at vi har fået kigget det helt så grundigt igennem som tilfældet er med det der kommer med her i bloggen.

Du kan melde dig ind i vores Diigo Gruppe her: groups.diigo.com/groups/it-torvet

diigo3

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *