Tegn på kortet

Med Scribble Maps kan man hurtigt lave sine egne kort-mashups ved at tegne på og placere objekter ovenpå kort fra for eksempel Google. Med programmet kan man, afhængig af den valgte korttype, søge på steder og ruter og få disse tegnet ind på kortet, sætte nåle i forskellige steder, tegne figurer, skrive tekster og indsætte billeder på sine kort. Man kan vælge forskellige kort. Udover Googles udemærkede kort er der også andre kort, for eksempel Open StreetMaps og endda et stjernekort over nattehimmelen. Kortene kan gemmes og hentes som KML-filer og importeres ind i Google Earth og andre programmer der understøtter KML.

Systemet findes endda i hele to gratis udgaver – Scribble Maps og Scribble Maps Pro. Forskellen på de to ligger i mængden af funktioner og muligheder og selvom en pro-udgave også plejer at tilføje krav om betaling er det (endnu) ikke et krav i Scribble Maps Pro. I Pro-udgaven kan man registrere sig som bruger og lettere holde styr på sine kort, mens man i den knapt-så-pro kan kodeordsbeskytte sit kort og dele kodeordet med dem der skal lege med (man undgår altså helt bøvlet med brugernavne og den slags). Rigtig interessant i Pro-udgaven er det at man også kan importere kortplaceringer via regneark og at man kan hente geospatiale data i formatet SHP og dermed let hente figurer ind på kortet.

De fremstillede kort kan også embeddes i andre hjemmesider, blogs og snart SkoleIntra (så nu skal Carsten igen på ekstraarbejde).

Uddannelsebrug: Den store fordel ved Scribble Maps er at det er meget let at bruge. Det er i forvejen til mulighederne i Google Earth meget nemt og intuitivt at tegne sine egne tilføjelser til kortet. Det betyder at det er forholdsvis let for eksempel at bruge kortet som præsentationsplatform og tilføje forskellig viden – som en dyrearts udbredelse eller frontlinierne i en krig med markeringer og små tekster.

Kommentarer

  1. By Carsten

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *