Hvem har lagt den lort?

Normalt har læring og lort ikke frygtelig meget med hinanden at gøre, selvom man selvfølgelig kan have en rigtig lortedag i klassen. Emnet lort tages op i den efterhånden ret kendte billedbog Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lagt en lort på dens hoved og DRs programmet med Doktor Pjuskebusk introducerede legen Gæt en lort for mange, men Minnesota Zoo i det ellers ofte bornerte USAvil også lege med.

På hjemmesiden WhoPooped.org kan man gætte en lort, desværre begrænset til at komme fra tre dyr (zebra, giraf og struds). Når man har gættet præsenteres det dyr man har gættet på og man læser lidt om dets liv, færden, føde og ikke mindst afføring flot præsenteret i flash med muligheder for at interagere med forskellige ting på skærmen (for eksempel skal man løfte giraffens hale før den skider). Det lyder plat og det er det, men det er faktisk også en anelse lærerigt og man kan endda printe et lorteekspert-certifikat ud når man har gennemført legen.

Uddannelsesbrug: Det er desværre et meget begrænset spil, men de små tekster er fine og lærerige og har man en klasse der kan komme sig over lorteemnet (helt bogstaveligt) kan man fint bruge siden som en lille adspredelse i et emne om afføring eller savannens dyr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *