Så er der Jeopardy

Et godt spil Jeopardy kan være en udfordring man giver sig selv eller i konkurrence med andre, og der er mange måder at bruge spillets ide i undervisningen på, men den letteste måde at lave spillet klar jeg har fundet er Jeopardy Labs.

Jeopardy Labs er en gratis tjeneste hvor man kan oprette sine egne Jeopardy Spil og ikke mindst spille dem. Tjenesten kræver ingen registrering – man opretter bare et kodeord til sit spil (så kan man nemlig rette og forbedre det senere) og så får man et link til at henholdsvis spille eller rette spillet.

Det er også muligt at registrere og få en konto med lidt udvidede muligheder – for eksempel at lave private spil og tilrette spillets layout. Registreringen koster fra 1 dollar og op afhængig af hvor meget man vil støtte programmøren med.

Når man starter et spil kan man vælge antallet af hold og naturligvis fører spillet regneskab med holdenes point.

Med JeopardyLabs kan man lave sit eget Jeopardyspil meget let og så er det ellers bare at finde det rigtige spørgsmål til svaret.

Uddannelsesbrug: Man kan hurtig lave små Jeopardy spil til eleverne som de kan spille alene, mod hinanden eller i en stor klassekonkurrence på det interaktive whiteboard. Endnu bedre er at man kan bruge hjemmesiden til at lade eleverne lave deres egne spil som de kan bruge til at udfordre hinanden med.

Kommentarer

  1. By Stine

    Svar

  2. By sakina

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *