Skuespil og fornærmelser

Forleden skrev en af mine twitter-venner om en tjeneste der leverer fornærmelser som selveste Shakespeare ville have brugt dem, og der er nu også noget smukt i at udråbe “Your bait of falsehood takes this carp of truth”, men det fik mig til at tænke på hvad man egentligt kunne finde af lidt mindre fornærmende materiale om og af Shakespeare på nettet.

Et par af de bogtjenester der tidligere er beskrevet, har en del værker af Shakespeare – for eksempel har Shmoop en hel sektion om Shakespeare, med både værker og biografier, men der er andre gode ressourcer hvis man skal arbejde med den store forfatter. En af disse er den ret omfattende hjemmeside som drives af den engelske “Shakespeare Birthplace Trust”. Her kan man finde et væld af materialer – både af leksikal karakter, som for eksempel et overblik over hans liv, og omtaler af events og forløb der laves – for eksempel den årlige fødselsdagsfest – i år var det 446 år der blev fejret.

Undervisningsbrug: Det er oplagt at bruge nettet i forbindelse med arbejde med Shakespeare, hvad enten dette foregår i engelsk eller dansk (eller tværfagligt). Fornærmelserne kan bruges som en motiverende indgang til det gamle sære sprog og planlægger man en lejrskole eller studietur til England kan man jo med fordel undersøge om den ikke lige kan passes ind til en af de mange aktiviteter der foregår omkring den store forfatter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *