Støttehjul til teknikken

TechTrainingWheels hedder en meget ny tjeneste i USA. Tjenestens ide er lige så simpel som den er god. Der er tale om et websted hvor brugerne kan uploade og dele små træningsvideoer og hjælpeguider til forskellige programmer, så man ikke skal opfinde alle de dybe tallerkener selv.

I Danmark har vi godt nok allerede en rigtig god tjeneste der tilbyder videoinstruktioner i LærIT (der dog kræver et abonnement) og hos skolekonsulenterne i Tønder finder man en guldgrube af tastevejledninger og manualer. Den store forskel på disse tjenester og TechTrainingWheels er mulighederne for at tilføje brugergenereret indhold i bedste web 2.0 stil.

Desværre er siden på engelsk og har et meget begrænset antal videoer – men den er også helt ny. Det bliver spændende at se om tjenesten fanger an og om nogen tør lave en lignende tjeneste på dansk. Det er i hvert fald et potentiale i den slags vidensdeling via nettet som vi endnu ikke helt har høstet udbyttet af i Danmark trods både SkoleKom og Materialeplatformen.

Undervisningsbrug: Tjenesten tilbyder ikke noget direkte til undervisningen, men tilbyder en håndsrækning til lærerne der vil bruge teknologi i klassen – både i forhold til lærere og elever når de skal bruge programmerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *