VisWiki – Wiki på den visuelle måde

Vi har tidligere beskrevet forskellige mashups der bruger indholdet fra Wikipedia og præsenterer dem i nye rammer med ekstra features – for eksempel Mashpedia, WikiMindmap og The Full Wiki. Endnu en tjeneste i samme kategori er VisWiki – eller Visual Wikipedia som den indtil for nylig her. Her præsenteres indhold fra Wikipedia suppleret med videoer fra Youtube samt billeder og nyheder fra andre tjenester. Desuden er alle opslag suppleret med et mindmap der viser den aktuelle artikel i relation til andre artikler. Den helt store nyskabelse i forhold til de andre tjenester er dog det at man ved at holde musen over links i artiklen får vist en kort intro til det opslag men ender på hvis man følger linket. Det er således let at blive på en artikel trods man lige har brug for at slå et ord op.

Et opslag om Danmark (på norsk) med musen holdt over linket til artiklen til Grønland

Undervisningsbrug: Igen kan vi føle os snydt, for tjenesten klarer på norsk og svensk – og endda finsk – men desværre ikke dansk. Tjenesten er dog et godt supplement til øvrige leksika og er velegnet til at undersøge et emne eller læse en artikel på grund af den lette måde at få yderligere informationer. På grund er sproget er tjenesten nok begrænset brugbar i folkeskolen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *