Gratis matematik på dansk

For snart mange år siden lavede jeg en hjemmeside under navnet Maltematik med matematikressourcer som ugeopgaver og små matematikspil. En side der skulle have lidt mere spændende indhold end de evige spaltestykker og pizzaregning som matematikbogen.dk tilbød. Desværre har jeg ikke haft tid og mulighed for at udvikle på siden de sidste tre år, men så varmer det at støde på en side, der netop de sidste tre år har arbejdet ud fra den samme ide om at stille matematikressourcer gratis til rådighed og på mange områder er alt det som jeg gerne ville have haft Maltematik til at være.

På siden sysform.dk får man nemlig en lang række ressourcer – både til download og udskrift og af den mere interaktive slags. Især er færdighedsregningen lige til at gå til med en række opgaver til 6. – 9. klassetrin som man løser online og hvor man efterfølgende får at vide hvad der er lavet rigtigt og forkert.

Så er der færdighedsregning - og når du er færdig får du resultatet med det samme.

Undervisningsbrug: Siden byder på en række gode ressourcer til matematiklæreren og ikke mindst til eleverne og det er oplagt at bruge som enten ekstra-matematik eller som et værksted.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *