Hvis man lige mangler en gederams…

Har du nogen sinde stået og manglet en tegning af en gederams (epilobium angustifolium)? Det vil aldrig ske mere når du om lidt kender Open Clip Art Library. Der er tale om en tjeneste der tilbyder lige præcis det de hedder – nemlig gratis clip-art lige til at bruge. Som det er sædvanen for tjenester med billeder og grafik er tingene delt op i forskellige kategorier og man kan desuden lave søgninger efter titler og søgeord (tags). Det mest interessante er dog at man fra skaberne af tjenestens side har valgt at alle billeder der leveres til tjenesten skal være omfattet at den mindst mulige restriktive copyright (eller mangel på samme) – nemlig Public Domain. Det betyder at billederne må bruges og omformes som man vil og endda også må anvendes til kommercielle formål.

Undervisningsbrug: Open Clip Art Library er et godt sted for eleverne at finde illustrationer til deres produkter, da de her må gøre hvad de vil med de fundne billeder. Man kan også bruge stedet i arbejdet med at lære eleverne om copyright, creative commons og andre ophavsretsmæssige sider af nettet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *