Med StreetView til fodbold

Det skal ikke være en hemmelighed at en af mine mange svagheder er en stor mangel på interesse i fodbold. Jeg har svært ved at hidse mig voldsomt op over selv på papiret spændende kampe og har derfor heller ikke fået den store Sydafrika-feber. Det skal dog ikke afholde dig fra at få et par gode VM-ressourcer. Senest har Google lige nået at være klar med deres StreetView inde fra selve de stadions der benyttes under VM-kampene fra i eftermiddag.

Kombineret med Googles seneste udvidelse af Street View, der tillader at man kan se brugerskabte fotos direkte i Street View, betyder det jo nok også at der vil kunne ses en masse fotos fra kampene i Sydafrika.

Her er vi med Google StreetView på besøg på Soccer City Stadium

Udover fotos på gadeplan har Google også tilføjet de mange stadions i Sydafrika som 3D-modeller til Google Earth, som det fremgår af nedestående video.

Bloggeren Larry Ferlazzo har samlet en ret omfattede liste med links til ressourcer om VM – så der skulle være nok at kaste sig over. Didaktiseringen overlader jeg dog til dem med større fodboldskendskab end mig selv:

Endelig kom der i går nyt om et opslag på Fakta-link om VM-fodbold som man måske også kan bruge til at blive klogere på den lille runde læderkugle:

Tak for tippet til Mr. Byrne fra Free Technology for Teachers

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *