Math maps

Thomas Barrett, en lærer i Nottingham (England), har udviklet et kollaborativ site til udvikling af matematikopgaver. Math Maps kalder han sitet. Her deler han opgaver og inviterer til, at man deltager i udviklingen af nye opgaver.

Han bruger i al sin enkelthed Google Maps til at rammesætte matematikken. Han fremhæver selv, at eleverne møder hverdagsmatematik på hans side. Hverdagsmatematikken koblet på kortene betyder, at eleverne fx støder på opgaver, hvor de skal beregne, tælle eller sammenligne former, genstande eller figurer, som alle optræder på Google Maps.

Opgaverne er farvemærkede med 6 forskellige farver til aldersgrupperne fra bh.kl.-5. klasse. På billedet er det en opgave til bh.kl.-niveau.

Man kunne lade sig inspirere af sitet til selv at udvikle dansksprogede opgaver. Eller man ville kunne bruge det med elever, der selv kan læse tilstrækkeligt engelsk – men det vil muligvis først kunne lade sig gøre med elever i overbygningen – og den aldersgruppe rummer sitet ikke opgaver til.

Sitet er en interessant og efter min mening også innovativ brug af mediet til matematikundervisningen. Der findes alt for meget ‘bog-på-skærmen’-materiale til matematikundervisningen, men på dette site giver det faktisk rigtig god mening at bruge kortene til hverdagsmatematikken. Det bliver interessant og vedkommende, men det rummer også gode muligheder for at differentiere undervisningen mellem eleverne.

Kommentarer

  1. By Troels Sehested

    Svar

  2. By Ann-Therese

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>