Simpelt program til storytelling

Når man har en konkret opgave, er det vigtigt, at man kan gå til den og få den løst så enkelt som muligt. Værktøjer og hjælpeprogrammer skal være så enkle, at de ikke tager al opmærksomheden fra det egentlige: opgaven.
Derfor er det også dejligt, når man støder på meget enkle programmer, der kan løse de mest almindelige opgaver som eksempelvis det lille gratis værktøj Little Bird Tales, der er et program til til produktion af små fortællinger, som meget fint integrere billede, tekst og oplæsning.
Programmet gør, hvad det lover. Lav din egen lille fortælling i tre trin, når man først har lavet en konto: 1. Komponer en fortælling. 2. Tilføj sider. 3. Del fortællingen.
Selve produktionen foregår nemt og enkelt. Man kan tegne en tegning eller uploade et billede, skrive en tekst (436 karakterer) og lægge en stemme ind (evt. som oplæsning af teksten). Dette kan gentages side for side, indtil fortællingen er kommet til en forhåbentlig tilfredsstillende slutning.
Lidt malurt i bægeret er, at man kun kan gemme 25MB. Jeg lavede en lille historie med forside og 4 siders fortælling Pigen og træet og havde derved brugt 6% af den gratis lagerplads. Et andet ’problem’ er funktionen til embedment. Embed-koden genererer en genvej med et billede. Det er heller ikke alle steder, programmet accepterer æ, ø og å.

Pladsfordelingen i det grafiske interface giver programmet alt for meget plads i forhold til fortællingen, hvilket forstærkes yderligere af, at der ikke er mulighed for at tilpasse billederne.

Det store plus er dog programmets enkelthed. Det er lige til at gå til og kræver ikke meget tilvæningstid. Så må man finde sig i, at programmet tydeligvis henvender sig til de mindste – det er ikke cool eller glossy – bare tuttenuttet, så pigerne i 3. vil kunne li’ det. Men man kan lige så godt bruge det i 8., når man skal lave en produktion, der viser, hvordan genrer fungerer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>