Historien (på) kort

Mapping History hedder et lille side hos University of Oregon. Og det handler om kort. Kort af den slags der kan bruges til at illustrere historiens gang. Siden er lavet med en række temaer (opdelt efter Afrika, Amerika, Europa og Latinamerika) som for eksempel den kolde krig, reformationen, Sydamerika, slavehandel og så videre.

Hvert tema har en introduktion og så begynder kortene. Kortene vises enkelt med markering af særlige forhold der gør sig gældende for det aktuelle tema (fx rækkeviden af mellemdistanceraketter fra NATO og Warzawapagten i temaet om den kolde krig) og en tidslinie som navigation samt en kort forklarende tekst nedenunder.

Mapping History

En (kort) gennemgang af Europas kommunikationshistorie

Kortene er en god måde at illustrere historien og stilladsere læringen. Det giver god mening at forklare forskellige tings udbredelse og ændring over tid. Hjemmesiden er ikke specielt pæn og lækker og meget web 1.0 agtigt – men det er godt indhold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *