Nu hedder det Danmarks Læringsfestival

IT Torvet startede sin tilværelse på konferencen Uddannelsesforum i 2006 og har siden været en af de få faste indslag omend vi har skiftet på både holdopstilling og rammer. Uddannelsesforum har udviklet sig til den vigtigste konference om it og læring i Danmark, men her er man også hele tiden opmærksom på at man skal udvikle sig. Samtidig har man hos både Uddannelsesforum som arrangeres af UNI-C og på Skolemessen som arrangeres af CFUerne kunne se det relativt store overlap i interesser – især besøgende og deres profiler. Det tager man nu konsekvensen af og slår de to arrangementer sammen under navnet Danmarks Læringsfestival. Det betyder at 2013 bliver et år uden Uddannelsesforum, da man skal have kalenderen til at passe sammen. Danmarks Læringsfestival kommer således til at finde sted tidligt på foråret som Skolemessen altid har gjort.

danmarks læringsfestival

Den første udgave af Danmarks Læringsfestival kommer til at foregå i Bella Centeret i København den 25. -26. marts 2014 og IT Torvet er allerede blevet spurgt om vi kommer - og det gør vi. Så er I advaret!

Den første udgave af Danmarks Læringsfestival kommer til at foregå i Bella Centeret i København den 25. -26. marts 2014 og IT Torvet er allerede blevet spurgt om vi kommer – og det gør vi. Så er I advaret!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *