IT-vejleder 2.0

Denne debatartikel er skrevet til IT-vejlederforeningens blad IT og undervisning.

Et kig i krystalkuglen der ser lidt på trends, bringer os ud til skyerne, og forsøger at perspektivere opgaven som it-vejleder som den – måske – kommer til at se ud i ikke så fjern fremtid.

Af Malte von Sehested, Næstformand i Danmarks IT-vejlederforening

De dage hvor it-vejlederen med en skruetrækker i baglommen kom ilende og klarede de tekniske problemer er for længst slut. Hele det tekniske setup omkring skolerne er efterhånden som kompleksiteten er øget blevet en opgave der ligger hos kommunale teknikere uden den store pædagogiske sans. Nogle steder betyder den benhårde styring af skolernes it at der lægges begrænsninger ned over systemer og ønsker man nye programmer kan man risikere at vente i månedsvis mens der fremstilles MSI-pakker, laves nye images og rulles ud til alle. Hvor mange it-vejledere tidligere har været manden der kunne trylle er flere og flere i dag uden adgang til at kunne meget andet og mere end skolens øvrige brugere af systemerne. Det er i dette lys at IT-vejleder 2.0 efterhånden er blevet født. En person med pædagogikken for øje, men samtidig en nysgerrighed der driver hende til at være innovativ i forhold til både undervisning og teknik.

Det er naturligvis glædeligt at mange kommuner har indset at de tekniske systemer er blevet for komplicerede til at de kan varetages af lærere der kun har fået en pulje timer til det og i stedet er begyndt at overdrage opgaverne til mere professionelle it-teknikere. Desværre tænker disse teknikere ofte it ud fra et snævert synspunkt der ligner den måde man arbejder med den administrative it på i hele kommunen, og da de ofte får det komplette herredømme over systemet og dets udvikling får vi problemer – for det er snitfladen mellem det tekniske og det pædagogiske at innovationen skal have optimale betingelser for rigtig at kunne udfolde sig. Heldigvis samtidig er der store forandringer i gang. Forandringer der betyder at der bliver brug for at gentænke hele den måde vi tænker it i skolen på. Forandringer der tager en stor del af sit udspring i det tekniske, men som kan få store konsekvenser i forhold til undervisningen – hvis vi er klar til at tage udfordringen op.

Skyer med krom

En af de store ændringer Cloud Computing. Ideen om at flytte computerkraften fra de enkelte pc’er og ud på nettet. Bevares det er bestemt ikke uden problemer. Den totale mangel på standarder betyder at man let kommer til at binde sig til en enkelt leverandør og al snak om datasikkerhed bliver noget mudret hvis skolens data bliver styret af en række forskellige firmaer fordelt i hele verden. Trods dette er der enormt potentiale ikke mindst når dette kombineres med de små bærbare enheder som siden foråret har oversvømmet markedet i form af mobile internet enheder (Mobile Internet Devices) i form af små computere som Asus eee, MSI og Elonex og ikke mindst MIT satsningen OLPC der til trods for at det er tænkt til den tredje verden også kan erhverves i den vestlige verden – her en lidt mere avanceret udgave i form af Classmate Computere. I Portugal har undervisningsministeriet bestilt 500.000 Classmate Computere og i England er der i juni måned solgt over 200.000 Elonex maskiner, da disse kom til salg til 100 pund. Nu kan eleverne for alvor være always on. Det stiller selvfølgelig tekniske krav til skolens trådløse netværk, men flytter hele fokuset for teknikken. De skal ikke længere levere den samlede pakke – de skal koncentrere sig om at levere netværk – så klarer leverandørerne ude i skyen programmerne.

Udviklingen har været i gang længe. Google er nok længst fremme – og har en række rigtig gode tilbud til undervisningsverdenen der gratis kan få samlet en lang række services lige fra mail og kalender til Google Documents. Microsoft er dog også med (se artiklen om Microsoft Live af Thomas Dreisig Thygesen andet steds i bladet) deres Live tjenester, der dog er en mere blended service, hvor man skal installere en række (gratis) programmer på computeren for at benytte webtjenesterne.

Udover de to kæmper nærmest vælter det desuden frem med webtjenester der retter sig særligt mod undervisningsverdenen, eller med et mere alment sigte men som passer godt til brug i folkeskolen. Der er tale både om små og store betalingstjenester som benyttes direkte i undervisningen som for eksempel ITiF satsningens digitale læringsmidler til gratis tjenester der giver inspiration eller netværksmuligheder mellem lærere som for eksempel Classroom 2.0.

Sikkerhed og et magisk nummer

Det betyder også at det ikke længere er begrænsningerne på skolens serverdrev der bestemmer hvor meget data den enkelte bruger kan gemme, men er begrænsningerne i netværksadgang. Med det stigende antal bærbare enheder der skriger efter Wifi er der behov for bedre trådløse forbindelser.

En af løsningerne på det stigende behov for internet er bredbåndsmodem med 3G, ClearWire og andre løsninger der giver os internet der dækker bredere end det trådløse netværk på skolen. Pludselig kan vi også være online med skolens computere når vi på ekskursioner og lejrskoler. Dette giver igen sikkerhedsudfordringer, for hvordan kan vi sikre jura og logning i forhold til lovgivningen. Min indre tekniske optimist håber her på udbredelsen af UNI-login som det der gør at vi kun kan tilgå det som vi faktisk må tilgå. Vi venter dog stadig på at se UNI-C få hænderne op af lommen og sikre en sammenhæng mellem UNI-login, Live, Google Account og OpenID. Bare fordi vi er et lille land vil de store sikkert gerne lege med – hvis bare vi tør have ambitioner.

Det er måske også vigtigt at det er her vi som fagfolk tør give slip på kontrollen. Det er klart at vi må stille skrappe krav til sikkerheden på de administrative datastrømme, men i forhold til undervisning og læring er værdien af den ægte dialog til et rigtigt publikum for eleverne guld værd. Hvor de administrative systemer med fordel kan standardiseres skal undervisningssystemerne differentieres og åbnes så eleverne arbejder – både individuelt og samarbejdende og med forskellig læringsstil og tilgang kan tilgodeses. I dette lys skal vi naturligvis også begynde at se på målgrupper og læsere i et nyt lys, for i en åbent og tilgængeligt portefolio på nettet kan man ikke tillade sig at skrive de samme ting som i en fedtet kladdehæfte som kun henvender sig til læreren. Til gengæld kan hele ideen om at komme ud af den lukkede dialog mellem elev og lærer være med at skifte dialogens sprog og kvalitet så vi kommer ud over det, som professor Vibeke Hetmar kalder at vi lærer eleverne at skrive på skolsk.

Til gengæld skal de administrative systemer som anvendes af lærere, ledelse, administration og ikke mindst forældre og som indeholder personlige og personfølsomme oplysninger sikres, så man på samme tid opnår den tilstrækkelige sikkerhed og den tilstrækkelige tilgængelighed via nettet. Det er dette perspektiv rigtig dejligt at vide at SkoleIntra for tiden arbejder hårdt på at få systemet til at snakke sammen med digital signatur, så forældrenes adgang i fremtiden bliver langt bedre sikret.

Samarbejde og udvikling på den anden side af SkoleIntra

De bedre muligheder for samarbejde og fremkomsten af sociale tjenester som wiki og blog har også givet nye muligheder for samarbejde – også et samarbejde der kommer væsentligt længere end de sikre men også snævre ramme i SkoleIntras elevintranet. Nye tiltag der udnytter de mange muligheder for sammen at skabe udvider også rammerne for hvad der læringsmæssigt kan lade sig gøre. I samspillet mellem teknologi og pædagogik er der behov for både pædagogisk nysgerrighed og iderigdom og behov for at kunne se muligheder der ligger lige om hjørnet og få teknologien udviklet. I dag foregår allerede masser af forsøg med ultra-bærbare enheder og mobiltelefoner i læringsrummet og de pædagogiske ideer sprudler. Det er her it-vejleder 2.0 kommer ind som innovator, nysgerrig, opsamler og spreder af de gode projekter og de gode ideer. Opgaven er ikke længere at være ekspert i at bruge programmerne som programmer, men at være vejledere og rådgiver i forhold til kollegerne og deres fag.

Meget ny teknik opfattes måske bare som lir og smarte gadgets og det er vigtigt at få diskuteret  hvornår ny teknik bare er teknik og hvornår det rummer et pædagogisk og didaktisk  potentiale. Til denne snak kan man kigge på følgende model:

Levinsen og Sørense, It, faglig læring og pædagogisk videnledelse, DPU 2008

Levinsen og Sørense, It, faglig læring og pædagogisk videnledelse, DPU 2008

Nye tiltag som for eksempel vidensbrønden er en teknologi som måske rummer et pædagogisk potentiale. Det er måske ikke let at se endnu, men ved at teknologien er der, opstår der mulighed for at den pædagogiske fantasi finder måder at anvende den på. I modsætning til dette er en række af Seymour Paperts tanker, der var pædagogiske tanker som krævede it, der slet ikke var udviklet endnu. Det er så sket blandt andet på MIT og med Lego Mindstorm. Seneste skud på stammen fra MIT er i øvrigt Scratch – en applikation der muliggør helt nye måde at arbejde med algoritmer på, ligesom tiltag som Phun giver nye spændende muligheder for at arbejde kreativt og innovativt i forhold til vidensformer og forståelse.

Behovet for en redidaktisering

Med it ændrer vi rammerne for undervisningen. Der bliver behov for at nytænke den traditionelle fagdidaktik set i lyset af de nye muligheder – en nytænkning man kan kalde en redidaktisering. Når rammerne pludselig bliver udvidet til at omfatte en digital verden ændrer de både sig selv og mulighederne de skaber og hindrer.

Uddannelse og samarbejde

Med nye opgaver og nye udfordringer kan vi kun med glæde se at hele feltet omkring it og læring får flere og flere efteruddannelsesmuligheder. Vi har de seneste år set flere tiltag omkring it-vejlederuddannelser, der er en masteruddannelse der hedder Master i IT Læring og senest har Danmarks Pædagogiske Universitetsskole oprettet en kandidatuddannelse i IT-didaktisk design. I foreningsregi arbejder vi på at styrke foreningens medlemmer og de opgaver vi løser nu og skal løse i fremtiden gennem vores samarbejde med skolebibliotekarerne. Skolebibliotekerne er mange steder i gang med at blive omdannet til læringscentre, hvor netop også den traditionelle skolebibliotekar og den traditionelle it-vejleder arbejder sammen. Forhåbentligt vil dette skabe det innovative vækstklima der kan skabe den udvikling der pædagogisk kan modsvare den teknologiske udvikling.

Tak til Jørgen Schirmer Nielsen for input,  gode ideer og kritisk læsning.

Kilder og gode links:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *