Mediascapes på mobilen

Del med dit netværk

Create-A-Scape er en fantastisk lille applikation fra FutureLab i England. Med dette program kan man lave sine egne små mediascapes til mobiltelefoner og så er det ellers bare om at gå på opdagelse i den virtuelle verden man har lagt oven på den virkelige. Telefonen skal være udstyret med GPS (eller tale med en) og man kan således “udløse” ekstra indhold når man går forbi bestemte steder.

Jeg har desværre ikke haft mulighed for at lege med programmet i virkeligheden (med børn og den slags) – men hvis nogen har, hører jeg gerne fra dem. Jeg har dog haft mulighed for selv at lege med programmet og udover at det er  noget besværligt at få sine egne kort til at fungere er det et super program.

Mediascape - på oplevelse i Aalborg

Mediascape-interfacet når man skal lave sine egne interaktive gå-ture - her i Aalborg

Hvis man ikke har lyst til at kaste sig over det helt store projekt er der også på hjemmesiden nogle muligheder for at man laver en billedtur ved at tage billederne, uploade dem til hjemmesiden og hente en pakke til telefonen som, når den er installeret på telefonen, gør det let at placere billedernes position – simpelthen ved at gå ud i verden til der hvor de er taget.

Jeg glæder mig til at alle eleverne har smartphones med gps (vel en gang til næste år ).


Del med dit netværk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *