Gratis i internetbiografen
Udover de mange gratis glæder på filmstriben (og de endnu flere betalingsglæder samme sted hvis skolen har råd) er det nu også muligt at se en større samling af helt og aldeles gratis og meget klassiske film på det amerikanske site Classic Cinema Online.
Der er tale om film hvor rettighederne er overgået til såkaldt Public Domain, så det er bare at bruge løs af samlingen, og der er virkelig godbidder mellem tingene, selvom man ikke skal regne med at finde de seneste actionflicks fra Hollywood. Her er tale om gamle velprøvede klassikere som Once Upon a Time in the West eller hvad med at (gen)se den store filmklassiker Teenagers From Outer Space?

Det er helt sikkert ikke verdens bedste film, men filmen der har 50 år på bagen kan måske give inspiration til hvordan man med få midler og billige skuespillere kan lave en film. Måske dine elever kan lave en bedre film på mobilen?
“The truth is free” er denne hjemmesides slogan, som tilbyder gratis dokumentarudsendelser: http://freedocumentaries.org/index.php