Jeg har tidligere skrevet om Microsoft Songsmith. Alle kan downloade programmet i en prøveversion ganske gratis, men som underviser er tilbudet endnu bedre. Gennem netværket Innovative Teachers Forum tilbyder Microsoft nemlig programmet kvit og frit – hvis altså man er registreret.
Man skal godt nok ind på den engelske del af sitet og der står at det er gratis for undervisere i England – men Microsoft Danmark siger at det er helt i orden også når man kommer fra Danmark. Så det er bare at bruge den engelske del og hente programmet (der er i øvrigt også andre interessante gratis glæder samme sted – når man lige har solgt sin sjæl til Microsoft eller i hvert fald turdet registrere sig).
Jeg er viceskoleleder på Langebjergskolen i Humlebæk. Tidligere har jeg blandt andet været it-didaktisk konsulent i Future Classroom Lab, innovationschef i Gyldendal, afdelingsleder og it-vejleder på Lindehøjskolen i Herlev, it-vejleder på Utterslev Skole i København og uddannelseskonsulent hos Dansk IT. Jeg har tidligere siddet i styrelsen for Danmarks IT-vejlederforening, hvor jeg frem til 1. september 2010 var formand. Jeg cand.it i It, læring og organisatorisk omstilling fra AAU.
Jeg har bl.a. deltaget i arbejdet med Undervisningsministeriets it-bevis, bedømmelseskomiteen for projektkonkurrencen om netbaserede læringsmidler og som ekspert i Danmarks Evalueringsinstituts evaluering af IT i Folkeskolen (ITiF). Desuden har jeg optrådt som oplægsholder og kursusleder på en række foredrag, kurser og workshops om skole, it og læring.
I 2006 fik jeg ideen til Torvet på Uddannelsesforum som siden er blevet gentaget i større og større omfang. Grundideen i Torvet er at man udveksler gode ideer til gratis programmer og hvordan de kan bruges i skolen, men da jeg ved at man ikke altid er så god til at give ideer fra sig plejer jeg at alliere mig med et par gode bidragsydere og sikre at der programmer nok på programmet! Torvet var med på Danmarks Læringsfestival for foreløbig sidste gang i 2019.
Bloggen blev startet i 2008 og har genn m tiden haft mange gæstebloggere og mere faste bidragsydere - og der er altid plads til andre der vil være med til at dele.
Ingen kommentarer