24. december 2009
Følg Julemanden med NORAD og Google
Tilbage i 50’ernes USA fik man ved en fejl i et telefonnummer i en annonce børn til at ringe til NORAD i stedet for et legetøjsfirma. NORAD (det er dem med bombefly og radarer klar til at beskytte Nordamerika mod de slemme sovjetrussere) var heldigvis i julehumør og fortalte børnene hvor Julemanden nu var “i følge NORADS radarer”.
Siden 2004 har Google så brugt data fra NORAD til at vise Julemandens placering på Google Earth. Sidste år endda med en masse 3D i Sketch-Up af både Julemand, kane og nogle af de steder han besøger.
Så rigtig god jul og følg Julemandens rejse her: http://www.noradsanta.org/
Sidste års flyvetur har selvfølgelig fået en lille “best-of” video på Youtube: