Frivillige søges…

Del med dit netværk

Med tjenesten Volunteer Spot kan man arrangere møder og arrangementer hvor man har brug for at koordinere frivillig deltagelse. Med Volunteer Spot kan man oprette arrangementer med tilhørende kalender og tilmelding af frivillige. En af de rigtig smarte ting er at man kan vælge hvor mange der er plads til/brug for i forhold til de forskellige roller under arrangementet, ligesom man kan efterlyse at forskellige ting bliver medbragt (for eksempel kaffe). Når så det nødvendige/ønskede antal har meldt sig lukkes tilmeldingen automatisk.
Hvis man har brug for at tage en simpel beslutning eller finde den bedste dag at mødes er systemet ikke så velegnet, men man kan så med fordel anvende Doodle.
Undervisnings/skolebrug: Hvis man ikke allerede har og bruger ForældreIntra eller Fronter til samarbejde og koordinering af forældremøder og – arrangementer er det oplagt at benytte Volunteer Spot til netop denne slags aktiviteter. Systemet kan naturligvis også bruges til at arrangerer forløb og ekskursioner. I de større klasser kan man bruge redskabet for eksempel til planlægning af lejrskole eller gruppearbejde. Værktøjet er også oplagt til arbejde på tværs af skoler eller som dele af andre arrangementer hvor man vil involvere deltagerne – for eksempel hvis man vil planlægge et TeachMeet.

Del med dit netværk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *