Løb afsted med dine regneevner
Mathrun hedder et meget simpelt matematikspil – eller rettere regne-spil. I spillet kommer regnestykkerne langsomt glidende ind i bunden af siden og man skal så markere om svaret er rigtigt eller forkert ved hjælp af piletasterne. Efterhånden som man kommer længere bliver opgaverne sværere og sværere og hastigheden øges langsomt indtil man ikke kan nå at følge med. Rigtige svar giver point i form af “Brainspeed” og jo sværere stykker jo flere mph får man for rigtige svar.
Undervisningsbrug: Dette er ikke et læringsspil, for man lærer ikke noget – man terper så det er et terpespil. Det er ren øvelse og gentagelse, men det er øvelse og gentagelse der er lidt sjovere end stykker i et kladdehæfte. Spillet er sjovt men har nok en begrænset levetid, men er oplagt som ekstra-aktivitet i klassen eller som et værksted ved det interaktive whiteboard.