Spil din færdighedstræning

Del med dit netværk

Udover at være et sjovt spil på ordet Academic og Arcade, er Arcademic Skill Builders en hjemmeside med en lang række små træningsspil. Der er primært spil til matematik, men også flere sprogspil (til engelsk) og geografispil. Alle spillene er ret simple og af typen “løs opgaven for at rykke videre frem”, men er flot lavet og kører fint i browseren.

Alle spillene kan styres med musen, hvilket gør det oplagt at spille på en interaktiv tavle eller en trykfølsom overflade, men flere af spillene kan også styres med tastaturet.

Det er muligt at spille op til fire spillere, men man kan naturligvis også spille mod computeren. Det sjove er at man kan lave enten offentlige spil (som alle der er online kan være med til) eller private spil med et kodeord. Der kræves ingen registrering – man skriver bare sit navn og så er man i gang.

Mudbike-racing med brøk-stykker. Der er på den måde ingen sammenhæng mellem spillet og det der øves, men derfor kan det stadig være sjovt – især hvis man spiller mod naboklassen…

Undervisningsbrug: Udover at det er oplagt at bruge spillene til elevernes individuelle træning er det også oplagt at spille mod hinanden i et privat spil – eller man kan arrangere en konkurrence mellem flere klasser eller grupper der står ved hver deres interaktive tavle og kæmper sammen mod de andre klasser eller grupper.

http://www.arcademicskillbuilders.com/

Geografispil. Hop hen til landet som hovedstaden hører til – desværre på engelsk – her er svaret selvfølgelig Denmark…


Del med dit netværk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *