Hurtige hold
Hvem kender ikke behovet for hurtigt at lave nogle hold? Med Team Maker kan dette gøres på et splitsekund – dog uden at der tages nogle former for hensyn til køn, faglighed, tidligere hold, venner og så videre. I Team Maker kan man vælge mellem at danne hold med numre, bilnavne, grundstoffer, græske guder med videre og det er bare at kopiere navnene på dem der skal fordeles i grupperne og vælge antallet af grupper.
Undervisningsbrug: Team Maker kan bruges til at lave tilfældige grupper, men det er svært ikke hurtigt at tænke om ikke det var oplagt at man også kunne den slags i skolens læringsplatform. Så ideen er hermed givet videre til Carsten til en kommende version af SkoleIntra (måske endda med muligheder for at lave indstillinger for køn, faglighed, tidligere hold og så videre) og til Michael som sikkert vil fortælle at Fronter allerede kan 😉
Tak for dit krystalklare forsyn Malte 🙂
Selvfølgelig kan man det på Fronter. Men det er jo ikke nok i sig selv. Det skal også være sådan, at det som eleverne laver i disse grupper, fx arbejde på den interaktive tavle, gemmes i deres gruppeområde, som blev dannet i kraft af holddelingen. Og helst skal det være således at dette arbejde endvidere afspejles i elevernes portefolio, læringsmålsmatrice og dermed også i deres elevplan.