Maskinoversættelse – glæde eller forbandelse?

Danske elever snyder i deres opgaver ved at bruge Googles oversættelsesprogram. Det kunne man læse i Politiken søndag den 21. februar 2010. Men spørgsmålet er, om ikke det virkelige snyderi består i, at lærerne ikke lærer eleverne at bruge nye værktøjer på en ordentlig måde? Det er for mange desværre en rygmarsreaktion at blive forskrækket og ønske forbud, når en ny teknologi gør noget let og tilgængeligt, som før krævede en masse hårdt og måske kedeligt arbejde. Diskussionen kommer på den måde til at ligne den, man så, da lommeregneren gjorde sit indtog. Selvom lommeregneren nu er blevet en fast del af ethvert velassorteret penalhus, lærer eleverne stadig at regne, og selvom man i undervisningen i sprogfagene benytter sig af oversættelsesprogrammer, skal man naturligvis stadig lære grammatik og ordforråd. I øvrigt bliver det hurtigt en meget kortsigtet løsning hvis man kun fokuserer på Googles oversættelsesmuligheder.

Som det kan ses er oversættelsesprogrammer langt fra fejlfri og der er masser der skal læres hvis de skal bruges fornuftigt.

Et spændende alternativ er desktopprogrammet Babylon. Babylon er ikke bare et oversættelsesprogram, men indeholder også direkte opslag i leksika (for eksempel wikipedia) og tilbyder således en del af det man normalt skal på nettet med en browser med for at finde. Desuden får man den lille feature at man kan klikke direkte på et ord, i for eksempel tekstbehandlingsprogrammet, og få det oversat. Brilliant! Programmet findes både i en gratis og en betalingsudgave, men jeg har ikke kunnet finde en oversigt over hvad jeg får ekstra ved betalingsudgaven.

Babylon er mere end oversættelse. Her er der ordet uddannelse der er slået op og udover en oversættelse til engelsk får man også en forklaring på ordet.

Undervisningsbrug: Elever har til alle tider ret til at blive undervist tidsvarende, og i stedet for at gribe til forbud og finde metoder til at afsløre snyderiet skal man hellere bruge kræfterne på at finde ud af, hvordan man kan inddrage den nye teknologi i undervisningen. Det er naturligvis en udfordring, men med oversættelsesprogrammer er det oplagt at undersøge, hvad de er gode til, og hvad de ikke kan bruges til. Prøv at lade eleverne maskinoversætte tekster og se hvem, der kan finde flest fejl eller prøv at finde ud af hvilke typer oversættelser, der går let, og hvor programmet kløjs i grammatikken. Ved at bruge programmerne i undervisningen viser man også eleverne, at man som lærer udemærket kender dem. Ved at lære eleverne om programmernes styrker og svagheder, undgår man også at have elever, der tror, at en maskinoversættelse altid er rigtig – for hvem har egentligt fejlet, hvis eleverne ender med at tro det?