Lærervejledninger fra Microsoft

Del med dit netværk

Microsoft har de sidste år imponeret med en række spændende programmer og tjenester som er gratis og i mange tilfælde er glimrende værktøjer til læring. Flere af dem har vi allerede skrevet om her på IT Torvet – blandt andet SongsmithAutocollage og DeepZoom Composer. De har også fremstillet en række rigtig gode vejledninger til hvordan man kan bruge disse programmer og selvfølgelig også deres flagskib Microsoft Office i pædagogisk øjemed.

Vejledningerne er flotte at se på, men indholdet er også godt og selvom siden er flankeret af lærerige videoer der nok er lige lovlig reklamesmarte (så foretrækker jeg at høre Marcus, Uffe og Peter vise og fortælle hvordan programmerne virker på lærit.dk) er det bestemt en lærerig samling ressourcer med lidt for de fleste.

Uddannelsesbrug: Alle vejledningerne er tænkt til undervisere og selvom de ikke kun omhandler gratis programmer, kan man jo tænke i alternativer hvis man kigger på deres råd og ideer til kontorpakken. En god start er vejledningen om Digital Storytelling, som forhåbentligt kan være med til at flere inddrager eleverne som skabere og producenter af medier.


Del med dit netværk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *