Store filer
Ind i mellem kan man have brug for at sende store filer. De fleste lærere og elever har i den forbindelse adgang til Pakkeposten på emu.dk, men hvis man ikke har adgang eller bare finder det besværligt at bruge er der heldigvis masser af alternativer.
Et af alternativerne hedder det som tjenesten tilbyder – nemlig transferbigfiles.com. Man udpeger filerne på sin maskine, indtaster modtagerens mailadresse og trykker send. Så bliver hele pakken ellers sendt afsted. Hvis den ikke hentes inden for fem dage bliver den slettet og ikke længere til rådighed, så tjenesten kan ikke anvendes som online lagerplads.

Udpeg filer, vælg modtager og kryds af at du ejer rettighederne - det er faktisk det hele med Transfer Big Files!
Tak til Christoph fra Bredebro Skole der kom med tippet til tjenesten. Hvis du kender en god hjemmeside som du mener vi skal skrive om er du altid velkommen til at kontakte en af forfatterne.