Hvem chatter du med?
Hvordan sikrer man sig når man chatter? Hvordan kan man være sikker på at den man chatter med virkelig er den vedkommende udgiver sig for at være? Denne type spørgsmål er svære at svare på og kan let gøre forældre og andre voksne omkring vores børn nervøse for disse kommunikationsmuligheder.
De seneste år er der således dukket flere tiltag op der forsøger at gøre det sikrere at chatte. En af de organisationer der har været med længe er Medierådet, der blandt andet gennem arrangementerne Sikker Internet Dag har forsøgt at sætte fokus på hvordan man kan bruge nettet på en god og sikker måde ved at lære at begå sig fornuftigt når man surfer og chatter. På denne måde griber man problemet an ved at ville undervise og lære børnene at begå sig.
Der er dog også dukket løsninger på af en anden karakter. Løsninger der prøver at hjælpe til med “afsløre” den virkelige identitet på samtalepartneren. En af disse løsninger er Certified Kids, der kræver at man laver et “børnecerfikat” som man så kan bruge når man chatter. Børnecerfikatet udstedes gennem skolen, der således kommer til at stå som garant for identiteten. En anden og lidt simplere løsning er Chatpas fra Programdatateket/VIA og som bruger UNI-login til at identificere brugere. Her er det igen skolen der kommer til at stå som garant for identiteten som værende enten lærer, elev, studerende og så videre. Svagheden ved disse løsninger er lige så tydelig som det besnærende ved at bruge dem. Det er en let løsning, men det svarer til at sætte hegn mellem fortov og vej. Børnene lærer ikke at begå sig på nettet men lærer at stole på en teknologisk løsning der ikke er mere sikker end den der udsteder certificeringen – og når det så går galt har barnet ikke lært gode vaner og regler for adfærd. Så måske er den gode løsning ikke et hurtigt kvik-fix men de gode råd fra Medierådet – selvom det kræver mere arbejde i klassen.