Så kom Microsoft Office endelig ud i skyen

Del med dit netværk

Med konkurrence fra Zoho og Google Docs har Microsoft længe været håbløst bagude i arbejdet med at få kontorpakkerne ud i Skyen, men man skal ikke underkende Redmond. I går kom så endelig den længe ventede udvidelse af Microsoft Live-tjenesten SkyDrive, så den nu også omfatter onlineudgaver af Word, Excel, Power Point og ikke mindst One Note.

Der er tale om stærkt begrænsede udgaver af de fire programmer, men man kan det basale og dermed de funktioner som udgør omkring 80% af den daglige brug af et kontorprogram. I forhold til konkurrenterne fra Google og Zoho har Microsoft lavet en webudgave af en eksisterende programpakke og det har givet nogle rammer for hvordan onlineudgaven er blevet. Det er således den velkendte Ribbon der indeholder de forskellige funktioner og indstillingsmuligheder og man glemmer nærmest at man er online, fordi layoutet ligner den fulde og installerede udgave af kontorpakken.

Udover at kunne oprette og redigere dokumenter online og uden at have kontorpakken på den computer man sidder ved, udnytter tjenesten naturligvis også at dokumenterne nu ligger i skyen. Man kan således let dele dokumenter med vennerne og i den forbindelse beslutte om de skal have fuld adgang eller om de kun må kigge med. Dette kan også udnyttes ved at man kan uploade færdige dokumenter fra computeren til Skydrivet og dele dem med andre – og da de får adgang gennem Live-tjenesten behøver de ikke selv at have Microsoft Office installeret. En fidus der også kan bruges hvis man har en Smart-phone, da det giver adgang til at man kan se (men ikke redigere) dokumenter direkte på telefonen – en detalje jeg dog kun har kunnet teste på en HTC Desire med Android.

Har man købt og betalt for den fulde udgave af kontorpakken kan man installere et lille plugin så kontorprogrammerne synkroniserer med Sky Drive og dermed gør det let at gemme og åbne filer direkte i Skyen også fra det installerede program.

Word i Skyen. Det er det velkendte Ribbon der indeholder de forskellige ikoner - men det er ikke mange faner at vælge imellem og funktioner er stærkt begrænsede. Man kan dog sætte clipart ind direkte fra samlingen på Office Online.

Undervisningsbrug: Tjenesten knytter sig til Microsoft Live og er således også et godt tilbud hvis man som skole overvejer at give elever og lærere adgang til Live@Edu. Det betyder nemlig at eleverne vil kunne tilgå deres dokumenter hjemme også uden at have købt en dyr kontorpakke. Generelt for online kontorpakker gælder det at de giver langt større mulighed for at arbejde kollaborativt med tekster, regneark og præsentationer, ligesom det giver mulighed for at læreren kan give råd og vejledning undervejs.


Del med dit netværk

Kommentarer

  1. Svar

  2. By Thomas Dreisig

    Svar

  3. By Thomas Dreisig

    Svar

  4. By Malte

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *