Den lille online-kunstner
Devian Art hedder en hjemmeside hvor kunstnere deler deres arbejde med verden. Hjemmesiden tilbyder også et lille maleværksted – Muro – hvor man kan tegne og male ret avancerede værker.
Det virkelig smarte ved Muro er, at man som udgangspunkt bliver præsenteret for en arbejdsflade med basisfunktionalitet, men med et enkelt klik skifter man til en pro-udgave, hvor man kan arbejde i lag og lignende avancerede features. Muro tilbyder en lang række sjove pensler og maleredskaber gratis, men giver også mulighed for at tilkøbe ekstra værktøjer.
De færdige billeder kan downloades som billedfiler når man er færdig.
Undervisningsbrug
Muro kan bruges i billedkunst hvor især de lidt anderledes maleværktøjer vil kunne give eleverne en forståelse af stoflighed man ikke ser i de primtive tegneprogrammer der er mest udbredt i skolen.