Grafisk synonymordbog på engelsk
Snappy Words hedder en grafisk synonymordbog der viser ord og deres placering i forhold til beslægtede ord, sætninger og definitioner. Det hele er på engelsk, men er så til gengæld ret overbevisende i både sit indhold og sit udtryk:
Man skriver et søgeord og vupti dukker dette op omgivet af sine slægtninge. Denne skov af ord er interaktivt og man kan hive og bevæge i ordene, men vigtigst dobbeltklikke på et ord for at få det til at udvide sig med nye grene i skoven.

I midten opslagsordet der forgrener sig ud. I bunden af skærmen ses en forklaring på de farvede forbindelser mellem de enkelte knudepunkter.
Undervisningsbrug
Tjenesten kan finde sin anvendelse i engelsk hvor den både kan hjælpe eleverne til at udvide deres ordforråd, finde definitioner, forklaringer og eksempler på brug og så selvfølgelig som synonymordbog.