Nyt liv til trætte maskiner
Ubuntu hedder en af de efterhånden mange varianter af styresystemet Linux. I modsætning til nogen af de mere nørdede af slagsen, er Ubuntu en variant der er tiltænkt den almindelige bruger, og der er således tale om et styresystem der både er let at installere og at benytte.
Styresystemet er ganske gratis og kan downloades og brændes til et installationsmedie – eller man kan købe en CD på nettet. Styresystemet stiller heller ikke så store krav til maskinens hardware (selvom det naturligvis kører hurtigere og bedre på en stor maskine end på en gammel) og kan således bruges til at få liv i en gammel computer man lige vil give en chance til uden at skulle til at rode med at optimere Windows til at klare den.
Installationen foregår med et installationsmedie. Hvis man blot sørger for at computeren er forbundet til nettet med en ledning klarer installationsprocessen stort set alle spørgsmål om drivere med videre undervejs. Dog kan der være enkelte drivere (som ikke er Open Source) der skal efterinstalleres, men Ubuntu hjælper selv med at lokalisere dem. Installationsmediet indeholder også en række standardprogrammer til billedbehandling, kontorbrug med mere, som for eksempel Open Office.
Ubuntus brugerflade er grafisk og styres med mus (eller genvejstaster) som man er vant til, men der gemmer sig et par smarte detaljer. For eksempel indeholder Ubuntu et softwarecenter hvor man kan finde over 30.000 forskellige og helt gratis programmer lige til at installere.
Ulempen ved Ubuntu er at man ikke kan afvikle programmer til Windows (eller Apple OS X) – men heldigvis findes mange gode programmer der også er til disse platforme også til Ubuntu – og ellers kan man helt sikkert finde et godt alternativ – og så er der jo efterhånden også rigtig mange ting der jo kører i browseren og dermed er uafhængige af styresystemet.
Skærmen i Ubuntu med statuslinien øverst og programbaren og skærmvælgeren nederst. Kilde Wikimedia.
Institutionsbrug
Ubuntu er en af de nemmeste styresystemer jeg nogensinde har installeret. Der var ingen ballade på hverken en gammel IBM eller på min gamle Apple Powerbook G4 – og så er systemet gratis. Det er oplagt at lade institutionens gamle maskiner* udstyre med Ubuntu og dermed give dem nyt liv blandt elever og lærere. De mere modige skoler kan jo helt droppe deres nuværende valg og spare udgiften til licenserne.
*) Bemærk at der blandt nogen af de licensaftaler der findes på skoleområdet betales licens for antallet af maskiner uafhængig af hvilket styresystem de er udstyret med. Det kan derfor koste penge at beholde gamle maskiner med Ubuntu fremfor at bortskaffe dem. Dette skal derfor overvejes med i institutionens politik.
Malte
Jeg er viceskoleleder på Langebjergskolen i Humlebæk. Tidligere har jeg blandt andet været it-didaktisk konsulent i Future Classroom Lab, innovationschef i Gyldendal, afdelingsleder og it-vejleder på Lindehøjskolen i Herlev, it-vejleder på Utterslev Skole i København og uddannelseskonsulent hos Dansk IT. Jeg har tidligere siddet i styrelsen for Danmarks IT-vejlederforening, hvor jeg frem til 1. september 2010 var formand. Jeg cand.it i It, læring og organisatorisk omstilling fra AAU. Jeg har bl.a. deltaget i arbejdet med Undervisningsministeriets it-bevis, bedømmelseskomiteen for projektkonkurrencen om netbaserede læringsmidler og som ekspert i Danmarks Evalueringsinstituts evaluering af IT i Folkeskolen (ITiF). Desuden har jeg optrådt som oplægsholder og kursusleder på en række foredrag, kurser og workshops om skole, it og læring. I 2006 fik jeg ideen til Torvet på Uddannelsesforum som siden er blevet gentaget i større og større omfang. Grundideen i Torvet er at man udveksler gode ideer til gratis programmer og hvordan de kan bruges i skolen, men da jeg ved at man ikke altid er så god til at give ideer fra sig plejer jeg at alliere mig med et par gode bidragsydere og sikre at der programmer nok på programmet! Torvet var med på Danmarks Læringsfestival for foreløbig sidste gang i 2019. Bloggen blev startet i 2008 og har genn m tiden haft mange gæstebloggere og mere faste bidragsydere - og der er altid plads til andre der vil være med til at dele.
Ubuntu kan faktisk godt – ligesom andre Linux-distributioner – håndtere visse windows programmer. På en Asus netbook (Eee PC 900) med Ubuntu har jeg således Windows SkoleKomklienten kørende under Wine (Microsoft Windows Compatibility Layer) og Wine kan meget passende hentes fra “Ubuntu softwarecenter”, som er en del af Ubuntuinstallationen.
Mvh.
Johan Jacobsen
Næstformand i Danmarks IT-vejlederforening
Kære Johan,
Tak for din uddybning og tippet om Wine, der ganske rigtigt er smart, men desværre ikke tillader alle programmer skrevet til Windows. Især de programmer der går på tværs i styresystemet kan ikke køre under Wine.