MobiSticks – 2d-koder på den nemme måde

Hej
Jeg vil gerne lige knytte et par kommentarer til Mobisticks.
Først og fremmest er jeg fuldstændig enig i at mobiltelefonen med scanning af koder kan være et redskab med et enormt potentiale. Det kan sprænge rammerne for, hvor vi placerer viden, og hvordan undervisning designes, og dermed kan denne teknologi rykke ved begrebet klasseværelse, for med disse mærker kan det samme indhold som vi bruger i undervisningen jo flyttes med eleven der hvor vi ønsker det. Vi skal bare skabe indholdet, generere et mærke og derefter placere det, der hvor vi finder det hensigtsmæssigt.
Når alt det er sagt, vil jeg gerne have lov til at være lidt kritisk overfor dette nye tiltag Mobisticks, der for mig at se er et vildskud i den digitale jungle. Jeg er som udgangspunkt fuldstændig ligeglad med om skolerne vælger qr-tags, ms-tags eller endda EZtags (hvilket mobisticks ser ud til at anvende). Det vigtige er ikke hvilken teknologi vi bruger, men at vi bruger den samme, og at den gerne må være (kendt), enkel, brugervenlig, gratis og udbredt. EZ synes jeg mangler nogle af disse forudsætninger.
Indledningsvis må jeg starte med at sige at hjemmesiden ikke har været i stand til at generere et mærke til mig endnu. Siden står og indlæser og jeg har derfor ikke haft mærket i fingrene. Så overvejelserne herunder drejer sig mere om hvilke generelle forhold man bør overveje hvis man vil bruge disse 2D-koder til formidling.
Først og fremmest så bruger mobisticks en mindre udbredt teknologi, hvorved at brugere, der ser disse mærker, og ønsker at aflæse dem, måske fejlagtigt tror at det er et QR-tag. De vil blive skuffede, fordi programmet på deres telefon til aflæsning af qr-tags, fx i-nigma, ikke vil fungere. Det kan give en dårlig oplevelse.
QR-tagget er som mærke betragtet globalt udbredt og dermed på vej til at blive en fælles standard. Fx ser man, at scannerprogrammer til qr-mærker er installeret på smartphones i dag, og dermed er der ikke noget bøvl med at læse disse mærker. Ergo er vi i gang med at give brugeren to forskellige mærker der kan det samme. Et som er globalt udbredt, præinstalleret på en række smartphones og som kan videreudvikles under open-source, og så nu et andet der primært vil blive udbredt i Vejle. Det betyder alt andet lige, at der er plads til forvirring, når man står med sin telefon og skal afgøre om dette mærke nu er den ene eller den anden teknologi, og i forhold til udenlandske brugere ligner det et benspænd. Se fx filmen på mobisticks.dk hvor elever fra Rødkilde Gymnasium i filmens første del jo netop afkoder informationer fra Vejle Stadsarkiv, hvor mærkerne benytter qr-teknologien og ikke ez-mærker som mobisticks.
Der er mange fordele ved at benytte åbne standarder også når det kommer til at lave disse mærker. Fx er der tusindvis af steder på nettet hvor man kan lave disse mærker, fordi teknologien er åben for alle nørder at bearbejde, se fx en forrygende tjeneste som http://www.delivr.com som tilbyder deres brugere, at de kan se trafikken på deres mærker, altså se om de i hvilket omfang mærket er blevet aflæst. Derudover kan du nemt lave mærker med fx kortudsnit, filmklip, hjemmesider, tekster og meget andet. Alt sammen gratis og brugervenligt.
Så tilbyder mobisticks dog en mulighed for at uploade filer som man kan lave mærker med. Det er selvfølgelig en helt fin ide, til indhold der i forvejen ikke ligger online. I indlægget kan jeg læse at det jo for QR-mærker, kræver at vi uploader dokumentet til en anden tjeneste, fx Dropbox, for derefter at give mærket adressen til dokumentet på denne tjeneste. Lidt en omvej, som man altså her kan spares for.
Men bruger man Dropbox, er det jo helt naturligt og næppe en omvej, og bruger man Google Docs vil man jo på samme måde blot lave et link til sit dokument som man udgiver. I begge tilfælde er det enkelt at redigere videre i sit arbejde og dermed ændre indholdet bag mærket, så man er altså ikke låst fast. Det er man muligvis heller ikke på Mobisticks, men det er lidt bøvlet at skulle uploade på ny, efter at redigere indholdet (hvis man overhovedet kan) og dermed bliver mobisticks faktisk mindst ligeså svær at gøre dynamisk i indholdet. Jeg ville foreslå at man til tekst holder sig fra dokumenter og i stedet fx på delivr.com bruger tekstfunktionen der. Så kan undgå formater og bevare et meget dynamisk værktøj uden uploads etc.
Endelig så er der eksemplerne fra mobisticks – som glæder mig. Jeg synes selv ideen med formidling på museer er oplagt, hvorfor vi sammen med Struer Museum udviklede en lydguide i 2009 med qr-tags. Hvordan det fungerer, kan man i øvrigt se omtalt på Lær IT i titlen Tags i undervisningen. Her finder du også ideen med boganmeldelsen blot gennemgået trin for trin med en anden teknologi.
Det positive ved mobisticks er at siden jo er dansk – men det er måske også det. At siden ikke virker i dag, hvor jeg er stødt på den, er selvfølgelig lidt ærgerligt, men ud fra vejledningerne vil jeg nok stadig vurdere at qr-tags som mærke er mere brugervenligt i kraft at de mange muligheder for at lave mærker på alverdens sider, se fx også qrstuff.com hvor man kan lave et login-mærke til skolens trådløse netværk (til Android-telefoner) sådan at eleven altså med et enkelt mærke kommer på skolens netværk. (Vi kan jo ligeså godt gøre mærkerne gratis at benytte i skolens område). Endelig så skal man huske på at QR-tags som udgangspunkt kan scannes offline, hvilket betyder at små tekstbeskeder altid vil være gratis at skanne.
Så som landet ligger pt. vil jeg derfor stadig klart anbefale, at man 1) griber fat i de fantastiske muligheder 2D-mærker giver vores undervisning og 2) vælger QR-teknologien på grund af dens udbredelse og åbenhed.
Men med de positive briller på, så er mobisticks, trods teknologivalg og besvær, under alle omstændigheder endnu et lille skidt hen i mod, at vi får skolerne ”op på mærkerne”.
/ Peter Leth