Danmarks første EdCamp…

Del med dit netværk

Sidst på eftermiddagen en kold dag i marts mødtes omkring 14 mennesker for at tale om hvordan man kunne gennemføre Danmarks første EdCamp. EdCamp er et ikke-konference koncept (unconferencing) der vender konferencekonceptet på hovedet. Fremfor faste programpunkter med kendte talere er det deltagerne der medbringer de emner de brænder for.

Det eneste der således ligger fast er således mødestedet og tidspunktet. Resten kan man have en ide om – men først på selve dagen vil programmet udfolde sig – efter hvad der fanger folk og hvad der er lyst til at kaste sig over.

EdCampDenmark

I EdCamp Danmarks mentale dresscode kan man blandt læse:

Vi fastholder, at vi i fællesskab kan udvikle bedre uddannelser med læring i centrum. Ingen af os kan forandre ret meget alene, men til gengæld kan vi flytte grænser når vi er mange. Derfor fokuserer vi på videndeling og ønsker at fremelske en mere transparent kultur i og omkring uddannelsessektoren. Videndeling er ikke alene et spørgsmål om at “fortælle hvad vi gør”, men om i fællesskab at udvikle nye måder at gøre tingene på. Vi vil mobilisere en uimodståelig energi og en bevægelse, der er umulig at se bort fra, og som kan skubbe godt og grundigt til vaner og traditioner.

Danmarks første EdCamp er planlagt til den 21. september 2013 og kommer til at holde til på Gammel Hellerup Gymnasium. Alle med interesse i læring og lyst til at bidrage er velkomne.


Del med dit netværk

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *