Skal vi lære at programmere?

Torsdag den 30. oktober afholdt Samdata konferencen Den Digitale Kant under temaet “Program or be programmed” – hvis ikke du lærer at programmere vil du ende med at blive programmet. Det lyder jo farligt, men det var en spændende konference der rejste en række gode spørgsmål og gav bud på en række svar, initiativer og teknologier der måske kan hjælpe os til at undgå at blive programmerede!

Hvorfor lære at programmere

For Kodepiratkaptajn Martin Exner handler det slet ikke om programmering men om skabertrang, kreativitet og opfindsomhed. Om at dyrke innovations- og iværktsætterlysten hso børn og unge (og voksne). Programmeringen er blot en måde at opnå dette og er samtidigt et positivt biprodukt.

Martin Exner præsenterer Coding Pirates og tankerne bag

Der er stadig en god grund til at lære programmering for at lære noget fagligt. Carrie Anne Philpin fra Raspberyy talte blandt andet om musikprogrammeringssystemet Sonic Pi, hvor man kan programmere musik. Det kan naturligvis bruges til at undervise og lære musik.

Rune Gamborg talte om digital dannelse. Det er et begreb der handler om og kan forstås på mange måder. I Danmark har det primært handlet om at man skal kunne bruge teknologien til at lære noget med og ikke at lære selve teknologien. Det betyder at man, når man kommer og fortæller om at børn skal kode, kan opleve at folk stirrer på en som om man lige er landet fra Mars. Samtidig oplever vi en stigende bekymring over fremtiden og alt det her med sikkerhed, overvågning og hacking. Der er altså et spænd mellem en bekymring for det digitale og en mangel på behov og lyst til at dykke ned i teknologien og virkelig forstå den, et dyk der ellers kunne være med til at bygge bro over dette spænd.

Heine Ravnholt, som er efterskolelærer og arbejder med hackerværksteder hvor både programmering og hele makerideen trives. For Heine handler det ikke om vi bare skal lære at programmere, det handler om at vi skal demokratisere teknologien så vi lærer at forstå, bruge og skabe teknologi som kulturteknikker på niveau med at at lære at læse, skrive og regne. Det at vi skal arbejde med elektronik og programmering behøver ikke betyde at vi skubber noget andet væk. Det er en måde at arbejde med og forstå verden og dermed andre fag.

Diskussionen kom således hurtigt til at spænde i det store felt om hvorvidt programmering skal være et selvstændigt fag og hvor det ligger i forhold til begrebet digital dannelse og selvfølgelig hele tanken om at vi bruger it til at lære med. Det store spørgsmål er hvor meget vi kan få programmering til at være noget vi lærer med og dermed også er i spil på dette felt.

Den digitale fremtid

Jakob Haarder fra Styrelsen for IT og Læring under undervisningsministeriet ser it som værende en bærende del i den fremtidige skole. Det handler om alt fra inklusion over motivation og udfordring og til dannelsesaspektet. Jakob borede endvidere en stor pæl igennem fordommen om at det kun er ildsjæle der bruger it i skolen. 40% af alle undervisningsforløb er i dag i mere eller mindre grad digitalt understøttet. Der er også enighed blandt skolens aktører om at der kommer til at ske mere. Således peger 90%-95% af lærere, forældre, ledere og elever på at der kommer mere it fremover. Med de nye mål er det også et krav at eleverne skal være producenter. Susanna Rankenberg, der styrede dagen med hård hånd, spurgte til om man ikke var på herrens mark når man så var virkelig god til at swipe og så gik systemet ned. Jakob Harder svarede at systemer der er komplicerede bliver også komplicerede når de bliver digitale. Måske kan det digitale og digitaliseringen også være med til at der kigges på systemerne og gøre dem simplere og dermed lettere at anvende. Jakob var også klart på den vogn der handler om at det digitale ikke skal være et selvstændigt fag, men skal indgå i alle de øvrige fag – ligesom det i øvrigt er blevet virkeligheden med den faglige læsning.

Susanna Rankenberg (kendt stemme fra DR og podcasten Technistens) håndterede dagen som benhård ordstyrer.

Fremtidens vindere kreative teknologer sagde Katrine Thielke fra firmaet 23. Dem der kan kombinere viden og teknologi er dem der kommer til at blive brug for fremover. Som en del af sin uddannelse lærte hun i sin tid at kode. Hun har derfor i dag en forståelse der gør hun kan tale med udviklerne, men selve kodehåndværket er et håndværk der skal holdes ved live og hun bliver i dag, som hun selv sagde, ikke lukket i nærheden af deres produktkode. En der skal give kundeservice, lave marketing eller kommunikation skal ikke bare kunne deres fag – de skal også kunne forstå de produkter der laves og dermed have en forståelse for teknologi og udvikling. Katrine talte også om det kulturelle og den sociale accept af teknologi. Som barn stillede ingen spørgsmål ved at hun brugte en hel dag med at læse, men da hun lod sit barn på knapt et år spille på hendes iPhone forargede det folk i hendes omgangskreds. Og ja – der er dårlige computerspil og grimme ting på internettet – men der er også meget ringe bøger.

Paneldebatten bød på gode spørgsmål fra salen

Søren Billeskov fra KMD plæderede også for at det vigtige ikke er at man har speciale i it og programmering, men at alle har en forståelse for dette område. Den vender også den anden vej, således at man kan have brug for udviklere der ikke bare kan kode og programmere, men også have en forståelse der stikker lidt dybere end kendskab til de faglige ting de arbejder med – for eksempel hvis man laver energisystemer skal man også vide noget om energiproduktion.

Raspberry Pi

Carrie Anne Philpin fortalte at det særlige ved Raspberry Pi ikke er at det er en computer. Det er selvfølgelig også en computer – endda en billig computer, men den er også åben og tilgængelig. De computere man ofte har på en skole er låst og kan ikke bruges til at udvikle på. Det kan en Raspberry Pi. Men det der virkelig er interessant er mulighederne for let at koble både input og output til elektroni på maskinen. Det betyder at man kan bruge den til at kontrollere og arbejde med og udvikle ting der foregår i den virkelige verden. Dette med at koble den virtuelle og den virkelige verden var også noget af det Heine Ravnholt fortalte om og understregede som noget af det virkeligt værdifulde. Da maskinen bruges til skole er der allerede et hav af ressourcer tilgængelige og en blomstrende community omkring dimsen.

Der arbejdes med Raspberry Pi på Coding Pirates workshop

Kodepirater og kodeninjaer

Udover kodepiraterne fra Coding Pirates var der også andre gode eksempler på initiativer på programmeringsområdet. Junior Goto er et koncept som er sponseret af Trifork og som også handler om at undervise og lære børnene at programmere og er blevet afholdt nogle gange i Århusområdet og som er ved at blive skaleret til en bredere udrulning.

Mary Moloney fra den internationale organisation CoderDojo, der er et koncept for gratis kodeklubber i hele verden. Hun fortalte om hvad konceptet går ud på. Det handler om en at udvikle kreativitet, sidemandsoplæring, ansvar for egen læring, samarbejde, design og ikke mindst at tage en ide og gøre den til et produkt. Hos CoderDojo er den første regel at man skal være cool og den anden regel at man skal spørge tre gange før man spørger en voksen (først sidemanden, så en af de meget dygtige kammerater og så søge på nettet). Disse voksne kan så hjælpe og vejlede videre. Ideen i dette er at børnene lærer at de kan klare at finde svarene selv og kun sjældent behøver hjælp fra en voksen. CoderDojo er således i familie med andre initiativer som Coding Pirates, men adskiller sig med deres mentor-model, hvor det ikke kun er voksne der fungerer som mentorer. Man arbejder endda på et CoderDojo XL hvor processen vendes på hovedet, så det er børn der tager deres forældre med for at lære dem at kode. CoderDojo samarbejder vidt og bredt, men kræver det er Open Source og ikke-kommercielt. Det er for organisationen endvidere vigtigt at alle kan være med og at det aldrig kommer til at koste penge at deltage. Som en global organisation gennemfører CoderDojo hvert år konkurrencer om de sejeste produkter og laver en masse græsrodsarbejde for kodning, blandt andet ved at fremme kendskabet gennem pop-up Dojoer i forbindelse med andre arrangementer eller høringer. Eva Christensen fortalte endvidere om den ene af de to danske CoderDojos, nemlig CoderDojo i Egedal.

Anders Morgenthaler fortalte om sine egne læringsoplevelser og oplevede undervejs hvad teknikproblem betyder for et foredrag…