Chromebooks er for mange blevet det nye sort i skoleverdenen efter administratorerne har opdaget hvor let det er at opsætte og vedligeholde Chromebooks og i det hele taget arbejde med Google i undervisningen, men Chromebooks er også ganske spændende som arbejdsmaskiner eller til privat brug.

Hvis du er ved at være klar til at lave det private skift til Chromebook og du er så heldig at have en med Intel indeni, kan du bruge et smart migrations-værktøj fra netop Intel. Hermed kan du let flytte filer, billeder og kontakter fra din gamle windows computer og dine mobile enheder til Google sky og dermed din nye Chromebook.
Malte
Jeg er it didaktisk konsulent i Future Classroom Lab under CFU på Københavns Professionshøjskole. Tidligere har jeg blandt andet været innovationschef i Gyldendal, udviklingschef hos Gyldendal Uddannelse, afdelingsleder og it-vejleder på Lindehøjskolen i Herlev, it-vejleder på Utterslev Skole i København og uddannelseskonsulent hos Dansk IT. Jeg har tidligere siddet i styrelsen for Danmarks IT-vejlederforening, hvor jeg frem til 1. september 2010 var formand. Jeg har en diplomuddannelse it og læring og har læst it-didaktisk design på Danmarks Pædagogiske Universtitetsskole som dog blev afsluttet som med kandidatspeciale i It, læring og organisatorisk omstilling på AAU.
Jeg har bl.a. deltaget i arbejdet med Undervisningsministeriets it-bevis, bedømmelseskomiteen for projektkonkurrencen om netbaserede læringsmidler og som ekspert i Danmarks Evalueringsinstituts evaluering af IT i Folkeskolen (ITiF). Desuden har jeg optrådt som oplægsholder og kursusleder på en række foredrag, kurser og workshops om skole, it og læring.
I 2006 fik jeg ideen til Torvet på Uddannelsesforum som siden er blevet gentaget i større og større omfang. Grundideen i Torvet er at man udveksler gode ideer til gratis programmer og hvordan de kan bruges i skolen, men da jeg ved at man ikke altid er så god til at give ideer fra sig plejer jeg at alliere mig med et par gode bidragsydere og sikre at der programmer nok på programmet! Torvet var med på Danmarks Læringsfestival for foreløbig sidste gang i 2019.
Bloggen blev startet i 2008 og har genn m tiden haft mange gæstebloggere og mere faste bidragsydere - og der er altid plads til andre der vil være med til at dele.