Fotomagi i en ruf

Del med dit netværk

PhotoJet hedder en tjeneste der gør det let og sjovt at arbejde med billeder.

Hvad enten du bare lige skal redigere lidt i et billede, lave flotte collager eller bare lige fikse dit coverbillede på din Facebook-profil, så er PhotoJet en let måde at gøre det på. Værktøjet er med andre ord et rent kinderæg af funktioner, men der er også tale om funktioner man ofte har set før. Det sjoveste er derfor klart de mange skabeloner til at lave forskellige designs. Når man er færdig med sit smukke design kan det downloades i forskellige formater så man kan anvende arbejdet andre steder. Tjenesten benytter Flash, så den kan kun bruges i browseren på computeren.

Her er der ved at blive lavet en tegneserie med egne billeder.

Anvendelse i undervisningen

Udover at kunne bruges til almindelig billedredigering kan man med de mange designskabeloner som også er tilgængelige i den gratis version arbejde med forskellige visuelle udtryk og historiefortællinger.

 


Del med dit netværk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *