Saml dine erindringer til historier

Del med dit netværk

The History Project er mere end bare endnu en tidsline. Her opretter man  “erindringer” og kan give dem både tid, sted og tags og i øvrigt samle dem i begivenheder (som foregår omtrent på samme sted og tid). Det betyder at man visitere disse erindringer som tidslinie, på et kort eller ved at kigge på forskellige tags.

De enkelte erindringer kan være video, tekst, lyd eller billede og kan i øvrigt tilføjes en beskrivelse (endda også som lyd). Værktøjet er lækkert og let at bruge. Det eneste ærgelige ved at man laver en interaktiv historie hvor man som læser kan navigere rundt på mange måder er, at det ikke er muligt at udgive eller downloade til andre formater.

 

En historie består af en række erindringer der kan være tekster, billeder, lyd eller video. Desuden kan man tilføje en række forklaringer til erindringen.

Undervisningsbrug

Udover at det er et glimrende værktøj til at give eleverne en mere interaktiv tilgang til indholdet er det også rigtig godt som elevredskab til at omsætte ny viden til en ny præsentationsform. Ideen med at ting både kan høre til i tid og sted (og i øvrigt have forskellige kategorier) giver nogle spændende muligheder. Man kan for eksempel forestille sig en historie med de forskellige modstandsgrupper og deres aktioner under 2. verdenskrig – her vil det både være spændende at udforske kortet og kigge på tidslinien.


Del med dit netværk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *