Skriv dine egne interaktive historier med Twine

Del med dit netværk

Med godt 10 år på bagen er Twine et solidt historiefortællingsredskab, der kan bruges til at lave interaktive historier, hvor der er forskellige veje igennem historien. Mulighederne for at bruge et simpelt indlejret kommandosprog, betyder at man kan lave avancerede afhængigheder og skabe små tekstbaserede adventurespil med både hit point og genstande der flyttes rundt, men man kan også bare skrive historier hvor læseren får lov til selv at vælge undervejs.

I al sin enkelthed er en historie i Twine en hypertekst – en række sider som knyttes sammen med hyperlinks. Den enkelte side kaldes en passage, men kan afhængig af historien forstås som et rum, en placering eller bare et afsnit i historien. De enkelte passager ses så grafisk i brugerflades knyttet sammen med pile (enten den ene eller begge veje) afhængig af hvordan passagernes er linket til hinanden:

Lever i browseren

Arbejdet i Twine foregår i browseren. Det betyder at alt arbejde gemmes i browseren og man skal derfor være påpasselig med at slette sin browserhistorik. Man kan eksportere (og importere) sin historie som en fil, som samtidig også kan udgives som hjemmeside. Endelig kan man hente Twine som program, men både brugerflade og måde historierne gemmes på er den samme, så det er mest hvis man har brug for at kunne arbejde offline med at skrive sin historie at man har brug for det.

Avanceret kommandosprog

Udover at lave links mellem siderne kan man også anvende et kommandosprog som betyder at man kan skrive simple koder direkte i sin tekst. Som udgangspunkt anvendes et kommandosprog der hedder Harlowe, som i mange henseender er tættere på almindelig tekst end egentlige programmeringssprog, men som altså stadig giver muligheder for at lave både variable og betingelser.

Som eksempel er et link til en anden passage blot den anden passage angivet i dobbelt firkantet parentes: [[Et andet rum]], men kan let laves mere avanceret så teksten i linket og titler på passagen ikke behøver at være den samme: [[Vil du gå ned i kælderen -> Et andet rum]].

Brug i undervisningen

Udover at kunne bruges til at skabe spændende og interaktive historier, kan man også bruge mulighederne i kommandosproget til at lære om begreber som variable og betingelser på en måde der tekstbaseret fremfor de mange blokbaserede programmeringsoplevelser man ofte ser i skolen.


Del med dit netværk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *