Mixkit – gratis musik og video til dine egne produktioner og præsentationer
Mixkit er en samling af musik- og videofiler som man frit kan hente og bruge i sine egne projekter. Stedet bruger ikke Creative Commons, men har en meget tydelig licens: Du kan hente videoer og musik fra Mixkit og genbruge og remixe helt frit. Du behøver ikke at kreditere hverken bagmanden eller Mixkit (men du må gerne og de bliver sikkert glade for det).
Stedet har en velfungerende søgefunktion og det er let at kigge rundt på de forskellige sider og gallerier og blive inspireret. Du skal ikke regne med at finde internettets største kunst. Videoerne er ofte baggrunde, closeups med langsom kamerabevægelse og andre klip som mest er velegnet til baggrunde eller som fyld. Musikken er ligeledes mest til baggrund og består mest af instrumentelle numre.
Videoen nedenfor er et godt eksempel på hvad man kan finde på Mixkit. En lille video af en chips på et printkort. Det er den mexicanske fotograf Edgar Fernández der har optaget og valgt at ligge det helt gratis til rådighed for verden.