Søg creative commons billeder med denne browserudvidelse
Vi har ved flere lejligheder skrevet om Creative Commons. Det at der findes en række overkommelige licensbestemmelser gør det lettere at finde værker man gerne må anvende i elevernes egne produkter.
At finde materialer med den rigtige CC-licens kan også gøres på mange måder, men med denne lille browserudvidelse bliver det endnu lettere. Udvidelsen er lavet til Chrome, og virker derfor også til den nyeste version af Microsoft Edge, der er bygget på samme kerne som Chrome.
Når man har installeret udvidelsen er det bare at klikke på den og skrive det man vil søge efter. Ved at klikke på et filterikon kan man angive hvilke licenser de billeder man leder efter skal have. Når man klikker på de enkelte søgeresultater får man yderligere oplysninger om licensen og kan let downloade billedet.
Det er værktøjer som dette som gør det lettere at overholde rettigheder når eleverne laver deres egne produktioner.