En snak om fremtidens uddannelse
EdTalk hedder et nyt initiativ, der gerne vil hjælpe med skabe positiv forandring i hele uddannelsessektoren. Det vil de dels gøre ved at formidle (ny) viden om uddannelse og uddannelsesområdet, men også mere aktivistisk ved at være direkte involveret i innovations- og udviklingsprojekter.
Bred debat og tæt dialog
Centralt for EdTalk er at deres arbejde skal basere sig på tæt dialog med brugere, praktikere, beslutningstagere og forskning, med det klare formål at involvere så mange så muligt i at være med til at skabe fremtidens læring og fremtidens uddannelsessystem. Det er således ikke noget lille brød man prøver at slå op. Gennem deres aktiviteter vil de således både arbejde med at formidle og sprede viden, men også være en vigtig spiller i at samle og ikke mindst skabe viden.
Den første Qvest
Udover de første formidlingsaktiviteter er en af en af de første større opgaver EdTalk har kastet sig over en online spørgsmålsstafet med værktøjet Qvest. Her stiller man spørgsmål og giver svar til de øvrige deltagere over gennem et webinterface der er med til at sikre at viden og diskussion fastholdes.
Tag en tur forbi EdTalks hjemmeside og læs mere om deres tanker og om kræfterne bag. Det bliver om alle omstændigheder spændende at følge med i hvad det kan føre med sig: