Livestream med OBS Studio

Del med dit netværk

Så er skolen så småt ved at åbne op, men mange har stadig brug for at tilbyde nødundervisning online. En af de man måske har brug for er at livestreame. Vi har derfor fået Anders Djurhuus som gæsteblogger til at fortælle lidt om livestream med OBS Studio:

Så du skal ”livestreame” din undervisning, dit spilforløb, dit forældremøde… Mulighederne er legio. Og platformene står i kø for at tilbyde dig muligheder, løsninger og tekniksnak. Men det behøver faktisk ikke være så svært at komme i gang – og med blot en lille smule opsætning kan du let og enkelt lave en opsætning, der kan bruges på Facebook live, YouTube eller Twitch. Hvor du kan vise dig selv, din undervisning, en film, en podcast, et spil – og også på én gang, hvis du synes det er fedt.

Løsningen er helt enkel, let tilgængelig og gratis. OBS Studio Hvad er OBS Studio? OBS Studio er et broadcast software, der giver dig mulighed for at sætte scener op, med indhold (din skærm, dit webcam, en youtube video, en tekst fil eller playlisten fra Spotify – begrænsningerne er ikke mange).

Når man har sat sin scene op, kan man vælge hvilken strøm man gerne vil sende ud på,. Hvor efter man klikker ”start streaming! – og så er man live! OK helt så enkelt er det ikke – men det er tæt på. Så hvis du gerne vil prøve at streame live, på en platform som du selv har styr på, så følg med i denne her video, hvor jeg viser, hvordan du sætter OBS Studio op og starter en live broadcast på Twitch.

Vi kommer til at vise et ”live” feed fra Youtube, samtidig med at jeg snakker henover, viser mig selv i hjørnet – og jeg viser også hvordan du kan følge med i de kommentarer dine elever sender i kommentarsporet på Twitch.

Anders Hauch Djurhuus er til daglig kreativ udviklingschef hos CoboStories og er erfaren fitnessinstruktør og har den sidste måned livestreamet fra kondicyklen.


Del med dit netværk

Kommentarer

  1. By phoenix og nix

    Svar

    • By Malte von Sehested

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *