Distribuerede tavler med whiteboard.fi

Del med dit netværk

Der findes masser af gode delte tavler, hvor man kan skrive sammen på den samme virtuelle tavle. Tjenesten whiteboard.fi går i en anden retning. Her handler det ikke om fælles tavler, men om at hver deltager kan have sin egen tavle og underviseren kan se dem alle.

Både tavleværktøjet og systemet er meget simpelt og let at gå til. Som underviser opretter man en ny session og får en delingskode (og et delingslink) som man så giver til deltagerne. Hver deltager får nu sin egen tavle.

Som deltager kan man se sin egen tavle og underviserens tavle, mens man som underviser hele tiden kan se hvad der bliver skrevet på alle tavlerne. Samtidig kan man også som underviser distribuere sin egen tavle ud til alle deltagerne, så de kan arbejde videre på denne fremfor på en ny tavle.

Når underviseren slutter sessionen er tavlerne tabt for evigt, så husk at gemme hvis der er vigtigt guldkorn.

Tavlesystemet kan I al sin simplicitet bruges til et hav af typer af aktiviteter, hvor man gerne vil have muligheden for at deltagerne arbejder selv men man som underviser har overblik over hvor de er. Det kan være der arbejdes med individuel opgaveløsning ud fra et fælles udgangspunkt eller indsamling af de enkelte elevers bud på et svar uden de påvirker de andre elever.

Her er tre elever i gang med at skrive på hver sin tavle. Læreren har distribueret et fælles udgangspunkt, som den enkelte elev så kan arbejde videre ud fra.


Del med dit netværk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *