Hurtige vendespil på skærmen
Memory – eller vendespil – er en klassiker og på nettet er det heldigvis let at lave sine egne spil og dele dem med andre.
Match the Memory er en simpel version, hvor man kan lave sine egne vendespil. Systemet tillader både tekst og billeder på kortene og man kan lave det både så man skal matche to ens billeder/tekster eller to forskellige – eller selvfølgelig et billede med en tekst. Det betyder man let kan lave vendespil med for eksempel navneord og billeder eller ord på dansk og tysk.
Prøv selv og se om du er god til at matche billeder og tjenester fra it-torvet: https://matchthememory.com/ittorvet.
Match the Memory er let at bruge og det er let at oprette nye spil. Det kræver dog man logger ind (med Google, Facebook eller en anden logintjeneste – systemet har ikke sit eget loginsystem). Der er dog intet krav om login for at spille.