Konvertering på kryds og tværs
De fleste kender til at få en fil i et format man ikke lige umiddelbart kan læse. Det kan være alt fra dokumenter over billeder og video til mystiske e-bogsformater, som man så ikke kan afvikle. På det sidste er jeg for eksempel begyndt at få billedfiler fra folk med en iPhone i HEIC-format og det kan min windows-maskine ikke umiddelbart klare.
Her kommer Convertio ind som ridderen på den hvide hest. Der findes mange forskellige konverteringstjenester, men Convertio er utrolig alsidig og er tilmed meget let at bruge. Man vælger bare den fil der skal konverteres, uploader og venter et øjeblik, hvorefter man downloader i det ønskede format. Man kan naturligvis logge ind og endda koble diverse cloudbaserede filgemmesteder som Google Drev og Dropbox til så man kan konvertere direkte til og fra disse drev. Men det er heldigvis ikke nødvendigt.
Man kan bruge tjenesten gratis, men skal man konvertere filer der er større end 100MB skal man tegne abonnement. Selv uden login kan hjemmesiden (via cookies) huske dig og gemmer dine konverterede filer i 24 timer.
Convertio har også en lækker lille udvidelse til browseren som fungerer både i Chrome og Edge.
Den eneste anke er at Convertio endnu ikke kan konvertere julegaver!
Møder du udfordringer med større filer er det er en state-of-art program, prakke der konverterer alt. Den fås i både portable og install versioner.
https://www.pazera-software.com/
Den er helt gratis