Tegn og gæt over nettet
Med behovet for at flytte flere og flere både sociale og læringsaktiviteter over på nettet er det heldigt at der er masser af gode mindre tjenester der kan bruges. En af dem jeg faldt over for nylig hedder Skribbl.io og er en online version af tegn og gæt.

Tjenesten kræver ikke login, men bruger i stedet cookies til at gemme det navn du indtaster. Man kan oprette sit eget spil og dele med venner eller elever via et link. Når man har inviteret og der er kommet nogle spillere kan man så starte spillet. Man skiftes til at tegne mens de andre gætter. Når man skal tegne får man altid flere ord at vælge imellem, så man kan undgå at skulle tegne noget man ikke er sikker på hver er eller om man kan tegne.
Man kan vælge en lang række sprog, herunder både dansk, engelsk og tysk, og kan også selv tilføje ord – som enten gøres ekslusive (altså at det kun er de ord der anvendes) eller tilføjes til systemets ordbog.
Skribbl.io er både sjovt som en lille social aktivitet eller kan bruges til at træne at genkende ord og skrive dem (de skal indtastes når man gætter).
de er godt hi hi