Vi samles i gather.town

Del med dit netværk

Om det er Google Meet, Zoom eller Microsoft Teams kan man godt køre lidt sur i de mange online møder og undervisningstimer. Her sidder man og kigger på en masse små videofeeds af de øvrige deltagere. Microsoft har godt nok eksperimenteret med “together mode”.  Her renses videobillederne for baggrund og placeres i en art audiotorium. Det er dog stadig langt fra det kropslige.

Her fire personer på arbejde i laboratoriet. De står tæt på hinanden og kan derfor se (og høre) hinanden over videofeed.

Det er netop det som Gather.Town prøver at rode bod på, med et spilagtigt interface. Her bevæger man sin avatar rundt (enten med piletasterne eller i bedste gamer-mode med ASWD).

Afstand og private rum

Man kan se de øvrige deltageres avatarer, men kun når man er tæt på dem får man også deres video- og lydfeed. Udover afstand som måden at have forskellige diskussioner tilbyder systemet også muligheden for mere private områder. Når man befinder sig i disse områder kan man kun se og høre (og blive set og hørt) af de andre i samme område. Der er også muligheder for at have en scene, en talerstol eller et kateder. Herfra kan alle høre hvad der bliver sagt (men man skal altså stadig være tæt på for at den der står på scenen kan høre dig).

Her er der gang i julestuen. Som det kan ses er en del af avatarerne gennemsigtige. Det er personer som er for langt væk til at man kan se deres videofeed og interagere med dem – men man ved stadig hvor de er og kan vælge at gå hen til dem.

Objekter i det digitale rum

Tjenesten giver også mulighed for at have en lang række objekter i mødeområdet. Det kan være et whiteboard som dem der kommer tæt på kan skrive på, indlejrede hjemmesider, dokumenter eller endda små spil.

Som den der opretter rummet kan man vælge om andre må opsætte og indsætte disse værktøjer eller kun bruge dem. Man har også mulighed for at designe og bygge sine egne rum – lidt ligesom når man designer baner til forskellige spil.

Brug det helt uden login

Man behøver ikke en konto og et login for at bruge tjenesten, men vil man gerne kunne gemme (og genanvende) sine rum skal man oprettes. Ligeledes skal man være opmærksom på at selve videofeedet bruger samme teknologier som for eksempel Google Meet og som sådan har samme sikkerhedsniveau, men at for eksempel delte filer gennem systemet ikke nødvendigvis lever op til skolens krav om databeskyttelse. Man bør derfor i stedet linke til dokumenter på Google Drev eller Microsoft 365.

Til møder, det sociale og store konferencer

Tjenesten er oplagt til brug til informelle samlinger, men også til konferencer eller møder hvor deltagerne kan bevæge sig rundt er der noget spændende ved tilgangen. Man kan sagtens forestille sig en klasse der har fælles oplæg ved tavlen hvorefter læreren sender eleverne ud i mindre gruppeområder.

Tjenesten er gratis for op til 25 samtidige besøgende. Skal man være flere må man til pungen og det er desværre ikke helt billigt.

 

 

 

 


Del med dit netværk

Kommentarer

  1. Svar

    • By Malte von Sehested

      Svar

      • By Kaspar Bredahl Rasmussen

        Svar

        • By Malte von Sehested

          Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *